At træde ind i en Steiner verden

Vi træder ind af den lille låge til skolen med sommerfugle i maven. Over alt er der glade børn der leger. Tre drenge hopper på en lille rampe med deres løbehjul, alt imens min datter kigger meget betaget.
På højre side vokser græsset vildt, der ligger store stykker træ rundt omkring, som er blevet brugt til, at lege med. Nogen har lavet et telt ud af lagener, snor og en klemme.
Vi mærker allerede fra dette øjeblik, at dette er et helt specielt sted, et sted der emmer af liv.

Vi træder ind af den lange brede gang hvor det myldre med børn og forældre. Her bliver vi nu bekræftet i vores første tanke... Det ER et særligt sted. Vi går forbi adskillige forældre som alle pænt siger godmorgen... Godmorgen til os, som ingen kender. Til os som måske ellers havde planlagt, at kravle lidt langs panelerne for ikke, at vække for meget opsigt. Den tanke kan vi glemme, at om. Vi er blevet set.... Ikke en gang, men utallige gange på vej ned imod klasse lokalet.

Det her er et helt specielt sted !

Inde i klassens ene lokale bliver vi mødt, af den lærer der skal have børnehaveklassen. Der bliver givet hånd til store som små og sagt godmorgen. Hvorefter vi alle sætter os over på et stort tæppe og for sagt hej til hinanden og afprøvet godmorgen remsen.
Jo det er i sandhed et helt særligt sted vi er havnet, man mærker det hurtigt.

Vores ældste datter er startet på en Steiner skole.
Valget er truffet på baggrund af mange tanker. Men en af de mest gennemtrumfende er Jeg ønskede ikke, at min barn skulle vokse op i en mål orienteret verden, men så hellere, at hun blev vejet ud fra hendes person og den samlede pakke, med alle de kvaliteter hun rummer og ikke blot dem der kan styrke de boglige eller matematiske evner.

Og efter en rundvisning på vores lokale Steiner skole så var vi slet ikke i tvivl, dette var det rette sted for hende og for os.

Kommentarer